Rita Andersen skriver her om vores foreningstur til Ribe Å.:
Lidt billeder fra vores skønne fisketur i Ribe 9.-11 oktober som Gerda Feddersen fra Ribe sportsfiskerforening stod for. Hun havde sørget for to hjælpsomme og oplysende guider til turen, samt et skønt hus at være i. Åen slyngede sig langs markerne lige overfor huset. Guiderne viste os flere smukke fiskepladser forskellige steder ved åen.
På nogle af billederne står vi på randen af “aftægten” og nyder udsigten til Gelsåen og Stensbæk plantage. Sagnet fortæller, at ældre mennesker kom på aftægt med en kridtpibe og en fjerding tobak, så blev de skubbet over skrænten og i åen, når de ikke mere gjorde gavn til føden. Så uheldige var vi heldigvis ikke. Vi fiskede og hyggede igennem. Nød Ribe sportsfiskerforenings skønne hus ved åen, og som sædvanligt hinandens selvskab.
Vi fik en skøn oplevelse i tilgift med sort sol i mindre målestok, med fantastisk lyd af de mange fulgtes vingeslag, når de lettede og atter satte sig igen. Enkelte havde nogle smånap, og Rita Andersen havde en Stalling på 25 cm oppe af vandet. En lokal fisker fangede en stor laks på det stykke vi lige havde fisket af. Kvoten for laks over 75 cm var opbrugt og fisken var derfor genudsat, men vi så videoen hvor han fik den op.
Tak for turen til jer alle, samt til vores skønne guider.