Der er masser af havørreder i Mariagerfjord…. – endnu! ?
Sportsfiskerpigernes åbne weekendtur var igen i år lagt ved Mariagerfjord.
Selvom vi var 8 – 10 kvinder, der fiskede intenst over de tre dage, lykkedes det ikke at fange andet end et par havørreder under mål og se enkelte følgere..
Mange af os fik pustet støvet af, på alt hvad vi havde af fluer og endegrej i æsker og kasser. Men lige lidt hjalp det.
Fredag og lørdag var vandstanden høj og vinden var mere end frisk.
Vandet var alligevel flot klart og der var stimer af fødeemner langs vandkanten, men desværre ingen hugvillige havørreder.
Fredag aften kom Michael Jensen og gennemgik spinnegrejet og diverse kunstagn med os. Vi fik øjnene op for multihjulet og tilhørende stang, samt nye typer endegrej. Der er helt sikkert nogen, der har fået nye ønsker til grejlisten, og mon ikke der i vinterens løb skal prøves at bindes en Mickey Finn Bucktail Jig eller nogle af de andre Jigs, Michael viste os.
Men nu er det jo ikke fangster alene, der giver en god oplevelse. Der er så meget andet, der kan fange øjet, sindet og ganen.
Naturen er smuk i sin efterårspragt og de kulinariske glæder i løbet af weekenden fejlede absolut ikke noget. Vi nød bla. andet godt af Langelandske ølkage. Fredericias bedste hjemmebrygget øl. Paradisæble gele produceret i Thorsminde. Kvædebrød lavet i Hjortshøj. Lasagne fra Odder. Den bedste Lime cheesecake der fåes i Egå, og ikke at forglemme nybagte boller hver morgen. Kampvægten blev vedligeholdt, ja måske endda forøget lidt.
Sådan en weekend skaber nye venskaber og gamle bliver plejet. Helt klar den største og bedste bifangst de
r fåes.